GNSS

Global Satellite Navigation Systems (GNSS) har i mange år været nøgleværktøjet for at bestemme sin position og/eller tidsbestemmelse. Data fra satellitterne er globalt tilgængelige og i de fleste tilfælde frie at anvende. Det amerikanske GPS er det mest kendte, men i dag er der flere konstellationer af GNSS. Det russiske GLONASS, det kinesiske BeiDou og det Europæiske Galileo er alternativer til GPS, men de kan også bruges sammen. Flere forskellige GNSS-konstellationer øger anvendelsesmulighederne, da brugeren opnår bedre dataadgang og mindre fejlmargin jo flere satellitter, der modtages signaler fra.

GNSS konstellationer er i kredsløb om jorden i ca. 20.000 km højde. Satellitterne er udstyret med meget præcise atomure og en brugers GNSS-modtager udregner afstanden til satellitten ved at måle tidsforskellen mellem satellit og modtager. For at opnå en position skal brugeren have en GNSS-modtager og modtage data fra mindst 4 GNSS-satellitter. Tre satellitter er nødvendigt for at bestemme brugerens position i hver dimension og én satellit til at bestemme brugerens tid. Satellitsignaler kan blive forstyrret i deres vej gennem ionosfæren og troposfæren og yderligere af elementer på jorden som bygninger, bjerge m.m. Jo flere satellitter brugeren kan tracke, desto mere kan man reducere fejlmarginen gennem flere overbestemmelser og dermed opnå en bedre nøjagtighed.

Billedkreditering: Taranu Leflot, Sabina-Luiza

 

 

 

 

 

https://www.tapasweb.dk/Generel-information/Om-TAPAS/Baggrundsinformation/GNSS
23 APRIL 2021